Jeg tror stadig, at en væsentlig del af befolkningen, ville have godt af, at skulle rejse sig fra sofaen, og eventuelt, at skulle bøje sig ned, for at fjerne et stykke ukrudt, frem for at drikke vand med pesticider.
De blå ansigter
De blå ansigter er et synonym på en hel befolkning, i en tid, hvor vi ellers ikke må nævne folks hudfarve. Det er dog ikke en race, men en tilstand, hvor man håber på at lykken dukker op ved næste swipe. Det er genskæret fra alle skærmene, der er tale om. Du sidder muligvis allerede blå i ansigtet når du læser dette, ligesom jeg var blå i ansigtet, da jeg skrev det.
Hedder det, et spørgsmål om lykke? Eller hedder det mange spørgsmål om lykke?
Hvad er lykke? Er lykke virkelig noget der kommer flyvende gennem skærmen, eller er det noget man selv har mulighed for at vælge?
Jeg synes, jeg er heldig, da jeg har oplevet en tid uden internet, mobiltelefoner, kameraer i alle devices, en tid uden folk der vil skabe selvrealisering, ved at tælle følgere på de sociale medier.
Mit held består i, at jeg kan huske, at vi faktisk havde et liv, uden alle disse forstyrrelser, endda et godt liv!
Så hvad er opskriften på lykke? Jeg plejer at sige, at lidt er delikat, og at meget godt kan blive ulækkert. Men hvordan fungerer det så i en tid, hvor det hele handler om at få så meget som muligt?